Hvad drikker Tom? - Pastore bundle

Tom James, er altid månedens medarbejder i Holy Fridge København.
Tom har igennem tiden smagt på et utal af øl fra hele verden. Han er en kæmpe øl connoisseur, der elsker både de klassiske øl, men han har i den grad styr på den rivende udvikling i øllets verden i disse tider.

Når Tom ikke står i butikken og vejleder om de øl vi har i vores sortiment, så smager Tom på Øl i hele byen og elsker beværtningerne med fokus på craftbeers. Tom har Engelske rødder og ynder også at tage fri så tit han kan, for at hoppe på et fly og besøge barer og bryggerier i hele verden.

Vi elsker Tom og hans iver for at smage og forstå øllet på et niveau som alle kan være med på. Det er indbegrebet af hvad øl bør være når Tom smager og vurdere. 

Han ved hvad det handler om, men vigtigst er smagen. Intet øl snobberi, spørgsmålet er altid; Smager det godt eller smager det ikke godt.

Mød Tom og hans anbefaling online og i butikken.

Du kan finde det samlede Pastore bundle her

Pastore - Il Crumble 

En fantastisk frugt-tung pastry sour fra engelske Pastore. Smager som en frugtcrumble. Utroligt nok. Elementerne træder tydeligt frem; særligt skærer den skarpe hindbærsmag tydeligt igennem. Pastore formår at ramme en klart udtryk uden grums eller anden bismag. En ægte smagsbombe.

Pastore - Il Crumble

Pastore - Carlotta Di Mele

Apple pie! Endnu en pastry sour fra engelske Pastore brygget med ekstra havre for større mundfølelse. Smagen af abrikos træder tydeligt igennem og komplimenterer æblet fint. Super smooth og godt balanceret. 

Pastore - Carlotta Di Mele

Pastore - Blood Orange Waterbeach Weisse

En super-letdrikkelig Berliner Weisse der er refermenteret på blodappelsin-puré fra engelske Pastore. Den ekstremt aktive gærtype Kviek er brugt i første fermenteringsproces, hvilket bidrager til en delikat oplevelse, der smagsmæssigt ikke overdøver den tilførte frugtpuré.

Pastore - Blood Orange Waterbeach Weisse

Pastore - Pianeta Lampone

Pianeta Lampone er resultatet af et fedt collab mellem engelske Pastore og svenske Elmeleven, der udfordrer pastry sourens verden med en hindbær- og kokustung øl der holder hele 11% abv. Fersken, lime og vanilje fuldender det samlede udtryk, der mildest talt er overvældende. Et glimrende produkt, som kun kan overraske. Prøv den selv.

Pastore - Pianeta Lampone

Pastore - Bamboccione

En breakfast sour med tryk på breakfast. Sirup, banan, kanel og blåbær udgør den samlede oplevelse, der må få en til at overveje, hvorvidt man kunne springe lørdagens brunch over. Banan- og blåbærpuré bliver tilført i bryggeprocessen og resultatet er en fyldig øl uden tilsat laktose, der eksploderer i munden.

Pastore - Bamboccione

Pastore - Black Cherry & Plum Waterbeach Weisse

En forfriskende Berliner Weisse brygget med blomme- og sort kirsebærpuré. Den holder fine 3,8% abv, der hverken virker overdøvende eller undervældende for det samlede smagsindtryk. Det er en rigtig nyd-på-terassen-øl. Skål for forårets genkomst.

 Pastore - Black Cherry & Plum Waterbeach Weisse